Men, nu hvor et nyt år er indledt er det vist tid til at gøre status over det gamle. Min hukommelse vil dog ikke være med på andet end en decemberstatus.

Kombineret fødsels- og bryllupsdag blev vel overstået med et besøg på Rex Republic og jeg blev fornemt begavet af min mand med Sony Ericssons nye vidunder, Satio

Med gaven medfulgte besked om, at den udgjorde både fødsels- bryllups- og julegave for de næste par år Telefonen slår med flere længder den stegepande jeg købte i julegave til mig selv sidste år, så det er i orden. Jeg og Satio har allerede indledt et hedt kærlighedsforhold – også selvom sms-funktionaliteten ikke er som ønsket. Men der er ingen tøven herfra: iPhone go home!

Både jul og nytår er ligeledes vel overståede, men det obligatoriske julebillede af Djævleynglet blev der ikke meget af. Til gengæld genbrugte jeg da bare billedet fra sidste år, som ikke nåede at blive sprøjtet ud til familie og venner. Endnu har ikke én opdaget (eller har i hvert fald undladt at kommentere), at han er et helt år yngre end tilfældet er. Beskidt, snottet, men nuttet som bare pokker.

Samme dreng, nu 3½ år, har også lært sig selv at skrive små ord, til forældrenes overraskelse og stolthed. Uden terpen og pacen har knægten lært sig at skrive “Ryan”, “mor”, “far”, “mormor”, “morfar”, “Deb”, og “baby”. Vi fandt ud af det ved et tilfælde, da han som vanligt legede med min PC og kaldte fordi vi skulle se, at han havde skrevet sit navn (“jaja, den er god med dig min dreng” tænkte moderen og blev meget klogere).  Til gengæld er det fortsat svært at tælle til ti, når nu fire er verdens mest fascinerende tal og derfor helst skal gentages mere end et par gange på den lange vej fra et til ti.

December er passeret og dermed også en magisk grænse og en veloverstået scanning, så nu er jeg rede til at dele nyheden med internettet Den smukke mave er desværre ikke min, men jeg er allerede godt på vej til at være ’småtyk’.

Jeg har altid hærget om min privatmail, min knap så private mail og min offentlige mail og får kun yderst, yderst sjældent en spammail på dem. Når det endelig sker, virker det snarere som om spammerne har prøvet lykken og ramt plet. Iflg. min kære husbond, er der visse navne og bogstavkombinationer der er blandt spammernes yndlinge. Eksempelvis skulle det være ret surt, at hedde John og bruge det navn alene foran @. Min privatmailadresse består kun af to bogstaver (mine initialer) før snabel-a, så det er vel ikke det sværeste i verden at ramme, i særdeleshed ikke fordi, de to bogstaver er naboer i alfabetet.

MEN, men, men… Min Gmail-konto, ak og ve! Jeg har ALDRIG givet den ud til andre end min husbond, der på sit liv har svoret, at han ikek har delt den yderligere ud. Dén bliver stoppet op med spam! Jeg har aldrig oplevet lign. For sjov oprettede jeg for et par år siden endnu en Gmail-konto, som kun jeg kender, endda med et ret besværligt navn der ikke er spam-logisk. Pudsigt nok bliver den også spammet til. Mon Google mod sine løfter sælger mailadresserne? Det kunne godt virke sådan. Jeg har også en Hotmail-konto jeg aldrig bruger, den er aldrig blevet spammet på trods af, at man ved accept at brugerbetingelserne, faktisk giver tilladelse til kontakt fra ‘partnere’ aka. spam! – Modsat Google, der højtideligt lover, at de aldrig deler din mailadresse med nogen, da servicen financieres vha. adwords i sidebaren. Den tror jeg efterhånden ikke længere på.

Værst er det dog, at være spam-haderog oprette sig en blog. Jeg har alskens spam-filtre, en massiv og kontinuert opdateret liste med forbudte ord i kommentarerne ikke mindst har jeg blokeret efterhånden et halvt hundrede IP’ere, men alligevel skulle jeg fra i går til i dag, slette 718 spammails. Langt størstedelen var allerede fanget i spamfilteret og derfor blev de aldrig vist på bloggen, men desværre ikke alle.

Hvor er jeg dog uendeligt træt af spam!

For nu vil jeg stolt præsentere Propagandina – nu med favicon

Til andre interesserede newbies kan et favicon kreeres således