Der er sket lidt af hvert i årets løb, der har afledt min opmærksomhed fra blogland. Men nu, NU, er jeg ved at have fuldendt oprydningen i mine øvrige tidsfordriv – håber og tror jeg da.

Men, nu hvor et nyt år er indledt er det vist tid til at gøre status over det gamle. Min hukommelse vil dog ikke være med på andet end en decemberstatus.

Kombineret fødsels- og bryllupsdag blev vel overstået med et besøg på Rex Republic og jeg blev fornemt begavet af min mand med Sony Ericssons nye vidunder, Satio

Med gaven medfulgte besked om, at den udgjorde både fødsels- bryllups- og julegave for de næste par år Telefonen slår med flere længder den stegepande jeg købte i julegave til mig selv sidste år, så det er i orden. Jeg og Satio har allerede indledt et hedt kærlighedsforhold – også selvom sms-funktionaliteten ikke er som ønsket. Men der er ingen tøven herfra: iPhone go home!

Både jul og nytår er ligeledes vel overståede, men det obligatoriske julebillede af Djævleynglet blev der ikke meget af. Til gengæld genbrugte jeg da bare billedet fra sidste år, som ikke nåede at blive sprøjtet ud til familie og venner. Endnu har ikke én opdaget (eller har i hvert fald undladt at kommentere), at han er et helt år yngre end tilfældet er. Beskidt, snottet, men nuttet som bare pokker.

Samme dreng, nu 3½ år, har også lært sig selv at skrive små ord, til forældrenes overraskelse og stolthed. Uden terpen og pacen har knægten lært sig at skrive “Ryan”, “mor”, “far”, “mormor”, “morfar”, “Deb”, og “baby”. Vi fandt ud af det ved et tilfælde, da han som vanligt legede med min PC og kaldte fordi vi skulle se, at han havde skrevet sit navn (“jaja, den er god med dig min dreng” tænkte moderen og blev meget klogere).  Til gengæld er det fortsat svært at tælle til ti, når nu fire er verdens mest fascinerende tal og derfor helst skal gentages mere end et par gange på den lange vej fra et til ti.

December er passeret og dermed også en magisk grænse og en veloverstået scanning, så nu er jeg rede til at dele nyheden med internettet Den smukke mave er desværre ikke min, men jeg er allerede godt på vej til at være ’småtyk’.