Siden sidst er der sket lidt af hvert. Jeg har bl.a. fundet ud af, at min søster er en elendig fransk-censor. Hun er sød, hun er venlig og jeg er glad for, at hun ville hjælpe, men fremover stoler jeg ikke på hendes bedømmelser. Det viste sig nemlig, at jeg meget mod hendes forventning, kun lige var krøbet over dumpegrænsen. Ikke så heldigt – for mig forstås. Forhåbentlig klarer jeg mig bedre til eksamen, i hvert fald i en grad, så jeg er bestået med mere end nød og næppe. Min fransklærer informerede nemlig, at havde jeg præsteret samme til eksamen og censor havde en dårlig dag, så havde jeg ikke bestået. På onsdag går det løs. Jeg burde læse flittigt, i stedet overspringshandler jeg det bedste jeg har lært.

Sagen om den uhyrlige elregning er også blevet afgjort. Jeg ved ikke hvordan det blev løst, men jeg er godt tilfreds med resultatet alligevel. Fra at skylde knap 38.000,- i merforbrug er vi nu faldet til kun at skylde 1400,- Den accepterer vi!

Det er også blevet til et par kager mere undervejs. Jeg prøvede at fedte for mit franskhold til afslutningen på samme, måske primært min fransklærer. Ikke mindst skulle der laves kage til arbejdsdagen i vores boligafdeling. Det resulterede i disse to

Jeg er udmærket klar over, at Eiffeltårnet muligvis er det største fallossymbol der findes, ikke mindst at min chokoladegenskabelse af samme ikke gør det faktum mindre. Helt heldigt blev det ikke, men undervejs nåede jeg også at smadre en sprøjtepose. Resultatet ovenfor er lavet med en frysepose.

Selvom jeg endnu er ganske ‘jomfruelig’ udi de pyntede kager, ville jeg gerne prøve noget nyt. Det blev så til pyntede muffins aka. cupcakes. Mine klassekammerater på engelskholdet blev de udvalgte smagsdommere til afslutningen på dét kursus. De var jubellykkelige, men jeg syntes nu kagernes udseende var bedre end deres smag, desværre. Jeg nåede at slås godt og grundigt med min ovn undervejs og vil gerne have den udskiftet. Det bliver dog nok ikke lige foreløbig – vi bor til leje. Men 72 stykker blev det til og de blev slæbt med til Virum, hvor afslutningen blev holdt. Dét krævede opfindsomhed! Til herrens morskab brugte jeg mindst et par evigheder aftenen før, på at kreere en stor papkasse med afstandsstykker á la vinkasse-inddelings-dimserne. Det lykkedes og jeg slæbte afsted med en kæmpe kasse med cupcakes i 3 lag – og knokleriet med kassen gav pote for ikke én eneste af dem havde fået tæsk på turen. Jeg fik dog også god hjælp af først herren der eskorterede sønnen og jeg til Nørreport, og senere af de af mine klassekammerater vi fulgtes med i toget.