I nat skrev jeg om min skriggrønne, højtelskede taske. Jeg proklamerede stolt, at jeg på trods af kritik, ville fortsætte med et elske den akkurat lige så højt som altid.
Jeg fortalte endvidere om min lejlighedsvise dovenskab. Jeg var egentlig lidt storskrydende og selvsmagende omkring begge ting.

I dag blev jeg sparket hårdt i bagdelen af karma!

Jeg planlægger til aften dovenskaben hjemmefra og tager den bus, der kører direkte fra min bopæl til min skoles dørtrin. Da jeg ankommer til Nørreport jager chaufføren imidlertid alle ud af bussen, meget til min undren, da netop denne afgang skulle køre videre. Så diplomatisk som muligt henvender jeg mig til chaufføren og spørger om det ikke er netop denne afgang der fortsætter videre? Hun tager igen sin mikronfon, gentager beskeden om, at bussen ikke kører videre og tilføjer (mens hun kigger surt på mig) at hun er 4 min. forsinket!
Så kan jeg lære det. Jeg gik de sølle 6 minutter og ankom heldigvis i tide til undervisningen.

På vej hjem her til aften, på gåben til Nørreport, ser jeg at min bus netop er kørt til sit stoppested. Jeg spurter derfor over Nørreport for at nå den. Første fodgængerfelt passeres for rødt lys i fuldt firspring mens bilerne tuder af mig. Andet lyskryds passeres også for rødt – næsten. Midt i krydset springer en af plastikdimserne til min vidunderlige skuldertaskes rem op, og den lander midt i krydset, med bilerne faretruende tæt på.

Jeg får samlet min nye håndtaske op og får da også spænet over sidste kryds for rødt og når min bus. Men øv! Nu håber jeg, at Tiger har flere af taskerne tilbage, ellers kan mine moderigtige skolekammerat nemt (fejl)tolke som om, at jeg har indset, at jeg har dårlig smag. Det er jo ikke hensigten.

Hvis jeg lærte af mine fejl, ville jeg nu proklamere, at det er sidste gang jeg er storskrydende, det hævner sig. Karma er en meget modbydelig ting! Men med tilstrækkelig selvindsigt til at vide, at det nok langtfra er sidste gang, så vil jeg ikke love noget jeg ikke kan holde

Hvil i fred du grønne taske! Der vil blive sørget behørigt over din skæbne.