Wordpress guru
Dét er lige hvad jeg er! Eller noget… (der slet ikke er i nærheden deraf)
Men, jeg er i gang med at blive det! Bloggen har nu favicon, jeg har skiftet tema et halvt hundrede gange (og er stadig ikke tilfreds), jeg kan installere og opdatere plug-ins, jeg har opdateret selve bloggen, jeg har sendt spammerne på porten og nu er jeg gået i krig med de elendige oversættelser af temaerne. Det driller, da ikke alle ‘kodeaberne’ har gidet skrive så jeg forstår hvor jeg må oversætte og hvor jeg ikke må. Heldigvis kan min mand hjælpe, når jeg er i tvivl om, hvor jeg må pille - også selvom han ikke ligefrem bliver mere hjælpsom efterhånden som antallet af gange jeg kalder ham væk fra egen PC stiger
Jeg skal have besluttet mig for et tema jeg kan holde ud at kigge på i mere end et par måneder ad gangen, men så kommer der til at ske lidt af hvert på dén konto også. Nuværende tema er minimalistisk nok til at jeg synes om det, men ikke bygget godt nok til, at det er videre brugbart. Jeg skal have fundet mig et eller andet, hvor jeg har en reel baggrund og mulighed for topbanner, så jeg kan få pyntet lidt på sitet. Er testet med dette tema og det ser ikke fint ud – overhovedet!
Jeg skal have lavet noget tam-tam til det der en gang skulle blive min opskriftsamling, jeg skal have lavet noget billedhejs i sidemenuen og, og, og…
For nu er det sjovt blot at lege, men ser det meget skørt ud henover de næste par uger, så er jeg blot i gang med et par overspringshandlinger fremfor at læse til eksamen. Sitet er (formentlig og forhåbentlig!) ikke blevet hacked.
DebDarling, Favicon lyder seriøst som et middel mod for meget mavesyre;-)
Du ødelægger helt, at jeg føler mig vældig nørdet og smider om mig med seje udtryk. Skam sig!