Jeg har i adskillige år været fan af Darwin Awards og morer mig kosteligt over de tåbelige måde folk kan tage sig selv af dage på.

Jeg er næsten lige så stor fan af ‘kendte og ukendte sidste ord’, hvor forskellige mennesker får sagt geniale – eller knap så geniale – ting før de dør, mere eller mindre voldsomt.

Jeg havde dog aldrig troet, at jeg selv skulle blive en ’pinlig-død’ kandidat, og det lykkedes da heller ikke, men det var tæt på!

I sidste uge var jeg ude at lufte min hund. Ved en parkeringsplads satte den sig for at gøre, hvad sådan nogle hunde nu en gang gør. Der er en bil der kører op langs rækken af parkede biler, men der var god plads, så antog ikke, at han ville parkere netop der hvor hunden og jeg befandt os. Jeg trækker derfor plastikposen nedover hånden og bukker mig ned for at samle skidtet op – men den fordømte bil kører lige imod os. Det på trods af, at der var to ledige pladser til venstre for os, og tre ledige til højre for, for ikke at tale om resten af de tomme pladser ned langs rækken.

Jeg rejser mig op og vifter med et stk pose-behandsket hånd og bilen standsede. Jeg fik fjernet hundens efterladenskaber og ville tøffe hjemad med mit bytte under armen, men når kun lige at få lukket posen før bilen starter igen. Vi var nær ved at blive ramt og jeg overvejede kraftigt at kyle pose med indhold hårdt på bilens bagrude!

Havde været en eftertragtet og mindeværdig død, om jeg var blevet kørt over med hånden nede i en lort…

Billede venligst lånt fra Hundelort.com, der frit giver grafikken til download som en del af deres anti-hundelort kampagne.